|
Forskningstemaer 1. Repræsentationer af byen Udviklingen af den grænseløse by udfordrer den traditionelle opfattelse af byen. Den udfordrer også vores opfattelser af, hvad der er god byplanlægning. Mangfoldigheden af begreber fra den internationale forskning peger på det nødvendige i en teoretisk og begrebslig afklaring, dels som en selvstændig forskningsopgave, dels som forudsætning for empiriske undersøgelser af hvad det grænseløse består i. Formålet med dette tema er at udvikle fælles begreber om byen, et fælles sprog som samtale kan foregå indenfor – dels mellem forskellige brugere og beslutningstagere, dels mellem forskellige videnskabelige traditioner. 2. Kortlægning og dokumentation Udviklingen af den græseløse by er beskrevet i den internationale litteratur, men der mangler empirisk dokumentation og kortlægning af udviklingen på dansk grund. Kvalitativ kortlægning af nye bymæssige entiteter, af nye typer af urbane rum og mellemrum, af ændringer i byens arkitektur, æstetik og bebyggelsesformer kan suppleres med kvantitativ dokumentation som bl.a. baserer sig på kobling af registerdata til geografiske informationssystemer. Kortlægning kan give bystyrer overblik og forståelse af den overordnede udvikling, og specialiseret viden om enkelte lokaliteter. Dermed kan den fungere som videngrundlag for lokale udviklingsstrategier. 3. Rammebetingelser og regional udvikling Den økonomiske omstrukturering danner et nyt og på mange måder ensartet grundlag for byer og landskaber, hvis anvendelse og muligheder ikke længere kun kan søges lokalt, men også skal ses i en global og regional sammenhæng. På den anden side betyder det, at lokale myndigheder og andre aktører må udnytte de lokale potentialer og særpræg bedst muligt for at kunne konkurrere i det globale rum. Temaet fokuserer på den økonomiske og erhvervsmæssige udvikling som ramme om lokale udviklingsmuligheder. På den ene side hvilke muligheder og begrænsninger den globale videnøkonomi skaber for lokalsamfund, på den andne side byernes betydning for virksomhederne og deres evne til videnopbygning. Formålet er at skabe et bedre videngrundlag for bypolitiske strategier. 4. Bosætning, mobilitet og hverdagsliv Udviklingen af den grænseløse by er tæt knyttet til ændringer i bosætningsmønstre og boligpræferencer. Mens man for bare 15 år siden betragtede familieboligerne i de åbne forstæder som den optimale boligform, bygges der nu boliger i byernes tætte dele, samtidig med at de attraktive bynære landskaber ændres næsten umærkeligt fra landbrugsland til boligområder. Provinsbyer og købstæder i storbyområderne tænker deres boligforsyning ind i en regional helhed, for med de store »pendlingsoplande« stiger antallet af mennesker, der bor i én by og arbejder i en anden. Byer uden for de store byers indflydelsessfære har vanskeligt ved at tiltrække boligsøgende og kæmper mod et vigende boligmarked. I dette tema undersøges det, dels hvilke ønsker og præferencer der spiller en rolle for denne udvikling, dels hvad den grænseløse by betyder for hverdagsliv og boligmiljø. 5. Miljø og arealressourcer Udviklingen af den grænseløse by indebærer en stor risiko for øget miljøbelastning. En høj mobilitet for varer og personer skaber et pres for en spredt byudvikling, ligesom en spredt byudvikling understøtter behovet for en høj mobilitet baseret på privatbilisme. Tendensen til urbanisering af de bynære landskaber lægger beslag på produktiv landbrugsjord og øger presset mod smukke, men sårbare landskaber. En dekoncentration af boliger for bybefolkningen stiller krav om et øget serviceniveau i mindre byer og landdistrikter. Under dette tema behandles konsekvenserne af den grænseløse by for arealer og ressourceomsætningen i byregionen med særskilt opmærksomhed på behovet for nyorientering af strategier for bæredygtig byudvikling på både lokalt, nationalt og europæisk niveau. 6. Bypolitik og nye forvaltningsmetoder Mens kommunernes primære opgave hidtil har været den bedste og mest effektive servicering af borgere og virksomheder, vil tilpasning og udvikling af erhvervsstrukturen og af de lokale bymæssige kvaliteter til globaliseringens og vidensamfundets betingelser også blive en vigtig opgave fremover. For at belyse bypolitikkens og forvaltningens situation under disse nye betingelser beskrives og analyseres på den ene side de forandringer, som sker i den kommunale bypolitiks mål og midler: hvilke mål sætter kommuner og bystyrer sig? hvilke strategier følger de? og hvilke midler bruger de for at opnå målene? På den anden side undersøges nye planlægnings- og forvaltningsformer: netværksstyring, partnerskaber, strategisk planlægning, særligt med hensyn til betydningen for den kommunale oragnisation, for aktørerne i lokalområdet og for den demokratiske proces. |