(Nyeste version af projektbeskrivelsen findes på engelsk her)

Den grænseløse by rejser grundlæggende spørgsmål om, hvad bymæssighed vil sige. Hvis byen er grænseløs, hvad er det så at leve urbant og hvad er byudvikling? Bybegreber bør kunne afgrænses, men det sætter den grænseløse by sig tilsyneladende imod.

Allerede i slutningen af 1960erne blev bysociologiens bybegreb kritiseret af Manuel Castells. Han fandt, at fysisk-rumlige afgrænsninger af byen var arbitrære, og foreslog i stedet kollektivt konsum som bysociologiens videnskabelige objekt. Hermed forsvandt interessen for byen som fysisk-rumligt afgrænset størrelse ud af megen bysociologisk forskning. Kun få bemærkede, at Castells samtidig foreslog, at man vedrørende det fysisk-rumlige i stedet for bybegrebet opererede med et begreb om en “mangfoldighed af rumlige typer”. Noget taler for, at netop dette er hvad den grænseløse by består af fysisk-rumligt set.

Men urbanitet er ikke kun et spørgsmål om fysisk-rumlige strukturer, urbanitet omfatter også mennesker og deres aktiviteter. Er det disse snarere end byens bebyggelsesformer og fysiske omgivelser, der er blevet grænseløse? Skal den grænseløse by primært måles på de til stadig stigende pendlingstal, som viser, at stadig flere arbejder udenfor den kommune eller den by, hvor de bor? Og er det dominerende pendlingsoplande, der så trods alt sætter grænserne for den grænseløse by? Eller rækker den grænseløse by videre, rækker den til de lokaliteter, man kan nå ved at rejse i kortere eller længere tid. Således at f.eks. Århus under festugen med de mange tilrejsende pludselig bliver en by med langtrækkende grænser? Omfatter den grænseløse måske ligefrem migrationerne i den forstand, at de immigrerede fortsat forbinder sig med stederne de emigerede fra? Eller rækker den grænseløse by ind i det virtuelle rum, ind i de globale kommunikationsnetværk, hvor menneskers aktiviteter ét sted på jorden kan have umiddelbare konsekvenser på den anden side af jorden?

Hvor grænsen end drages, så kendetegnes disse forskellige opfattelser af, at fysisk og virtuel mobilitet er et afgørende kendetegn ved den grænseløse by. Men alle er ikke lige mobile i den grænseløse by. Nogle forbliver i deres rumlige typer, andre bevæger sig mellem den. Man kan derfor også spørge til, hvad der sker med grænserne i byen, når byen bliver grænseløs. Falder byen fra hinanden i enklaver, der intet har med hinanden at gøre? Er det således, at byen ikke bare segregeres, som tilfældet var i den moderne, men dog sammenhængende industrielle og kollektivt konsumerende velfærdsby, men secessioneres i enklaver (med gated communities og ghettoer som yderpunkter) som ikke holdes sammen af en ydre grænse og derfor intet behøver at have med hinanden at gøre.

Dette kompleks af grænsedragninger og grænseudvidelser rejser forskellige spørgsmål for forskellige discipliner og giver anledning til forskellige begrebs- og teoridannelser med forskelligt sigte. Nogle fremsætter påstande om den grænseløse by med overvejende strategisk sigte på at planlægge og bygge, andre søger ved hjælp af nye hybrid-begreber som ‘urbant landskab’ at skabe nye forståelsesrammer for urbanitet og ruralitet, og atter andre tilstræber socio-rumlige forklaringer på de nye urbane fænomener.

En af centrets første fælles forskningsopgaver vil bestå i at skabe overblik over de forskellige teoridannelser fra forskellige discipliner, som beskæftiger sig med disse spørgsmål, hvilke kriterier på bymæssighed de anvender, hvad deres hovedpåstande går ud på, hvordan de forholder sig indbyrdes, samt at diskutere, hvordan de i evt. transformeret form kan bruges som fælles ståsted og begrebsplatform for centrets tværfaglige forskning. Dette indløses gennem nedenstående delprojekter, som bearbejder problemstillingen gennem såvel teoretisk og begrebsligt orienterede undersøgelser som empiriske undersøgelser. De empiriske undersøgelser bidrager samtidig til den kvalitative kortlægning af den grænseløse by, jvf. forskningstema B.

Delprojekt 1: Byens discipliner og den grænseløse by
Niels Albertsen, Arkitektskolen i Aarhus

Det overordnede formål med dette projekt er at bidrage til at fremme det multi- og interdisciplinære samarbejde mellem byens forskellige discipliner, indenfor Center for Strategisk Byforskning og i byforskningen i almindelighed, ved af fremme den gensidige forståelse mellem disciplinerne og dermed også etableringen og konsolideringen af interdisciplinære byforskningskompetencer. Den underliggende tese for projektet er, at byen i særskilt grad egner sig til tværfaglig forskning, og at dette i stigende grad gælder med opkomsten af den grænseløse by. Den grænseløse by problematiserer disciplingrænserne på en ny måde.

Projektet har dertil tre delmål. For det første skal det undersøges, hvordan de forskellige discipliner, der beskæftiger sig med byen, tematiserer og problematiserer denne, med henblik på at klarlægge disciplinernes indbyrdes ligheder og forskelle. For det andet skal det undersøges, hvilken karakter grænserne mellem disciplinerne har og hvordan de har udviklet sig med henblik på at udpege muligheder og begrænsninger for henholdsvis multidisciplinært og interdisciplinært samarbejde.
For det tredie skal det specifikt undersøges, hvordan disciplinerne har tematiseret, problematiseret og teoretiseret den ‘grænseløse by’, om den grænseløse by har afstedkommet opløsninger i grænserne og hvilke muligheder for multi- og interdisciplinært samarbejde der måtte ligge heri.

Projektet gennemføres som et litteraturstudium med tre tyngdepunkter. For det første gennemføres en videnskabsteoretisk og -historisk orienteret undersøgelse af begreberne om discipliner og de forskellige former for tværdisciplinaritet. For det andet undersøges med denne baggrund byens discipliner og relationerne mellem disse, som de har udkrystalliseret sig i det 20. århundrede. For det tredie undersøges den byteoretiske litteratur fra de sidste 20 år med henblik på de forskellige discipliners begrebsliggørelse af den grænseløse by og på udviklingen af forholdet mellem disciplinerne i denne sammenhæng.

Delprojekt 2: Grænser i den grænseløse by
Frank Hansen & Hans Thor Andersen, Geografisk Institut, KU

Efterkrigstidens opløsning af skellet mellem by og land og bylandskabets transformering gennem globaliseringen kan opfattes som et sæt af interagerende processer med forskellig og forskudt tid-rumlighed (asynkront og forskellige skalaer). Byen som lokalitet er sprængt til fordel for en række overlappende, undertiden sammenkoblede, netværk, hvis stedlige positioner til dels betinges af allerede foretagne investeringer i det byggede miljø.
Trods globaliseringen er en stor del af virksomhederne og arbejdskraften fortsat fastholdt i en lokal tilknytning. I relation hertil er hverdagslivets aktivitetsrum stadigt indeholdt i et diffust, porøst og åbent afgrænset bylandskab. Også selvom hverdagslivet påvirkes af globaliserende stedstilknytninger. Bylandskabet er samtidigt gennemskåret af politiske enheder på forskellige niveauer.

Sådanne forandringer fordrer en ny forståelse det urban og dets sammenkoblinger af forskellige skalaer på tværs af tid og rum. Delprojektets formål er at bidrage til denne forståelse ved at undersøge tre forskellige problemområder:

1) Spændinger
Hvilke økonomiske, politiske, kulturelle, sociale spændinger udvikles der gennem asynkron forandring og skalaskift? Internationalisering/ globalisering berører primært økonomiske/ erhvervsmæssige forhold sammen med dele af det kulturelle. Andre dele af økonomien og kulturen er langt tættere knyttet til lokaliteterne (by, region eller nation). Den asynkrone globalisering resulterer i en politisk og social spænding med mærkbare effekter for valg af udviklingsstrategier, velfærdspolitik etc.

2) Grænser i den grænseløse by
Den grænseløse by er ikke blevet frigjort fra interne skel. Efterhånden som flere af de ’ældre’ skel forsvinder træder nye skel frem i byen. Tilsyneladende udviskes dele af eksisterende sociale forskelle kun for at andre bliver mere synlige. I takt med byens ’uendelighed’ udvikles trækkes de nye by-interne skel tydelige op.

3) Planlægningsstrategier
Hvordan kan en territoriel planlægningsstrategi indpasses under hastig forandrende betingelser, hvoraf en stor del er uden for kontrol?

Projektet gennemføres om litteraturstudium.

Delprojekt 3: Postindustrielle Urbane Prototyper som strategiske enklaver i den grænseløse by
Poul Bæk Pedersen, Arkitektskolen Aarhus

Projektet udgår fra den tese, at der i den grænseløse by udvikles særlige urbaniteter med hver deres specielle karakteristika, urbaniteter der, som ‘byer i byen’, kan afgrænses funktionelt, fysisk og arkitektonisk som enklaver i bystrukturen. Disse enklaver er udsat for bestemte tilpassede bystrategier, der alt i al gør dem til postindustrielle urbane prototyper – PUPs.

På denne baggrund er det projektets mål for det første at bidrage til teori- og begrebsdannelse omkring den grænseløse by. Projektet vil igennem komparative analyser af teoretiske positioner omkring moderne postindustriel urbanitet søge at bestemme karakteren af de forskellige bymæssige enklaver på et teoretisk niveau.

For det andet er det projektets mål empirisk at undersøge forskellige danske enklaver, der ved deres karakteristika kan betegnes som PUPs. Som en integreret del af denne analyse skal det belyses hvorledes bystrategier i den nutidige urbanitet forandrer sig fra at være generelle til at være yderst specificerede i forhold til forskellige enklavers rolle i det samlede mønster i den grænseløse by.

På det teoretiske niveau skal projektet belyse, hvorledes teserne om eksistensen af PUPs i den grænseløse by forholder sig til udvalgte bysociologiske/geografiske og byarkitektoniske teorier om moderne urbanitet, for hermed at bidrage til at differentiere og indholdsbestemme elementer i nutidig byteori og dermed i et aktuelt bybegreb. Hypotesen er endvidere, at det på denne baggrund vil være muligt at opstille forskellige karakteristika for PUPs. De fungerer eksempelvis som intensitetspunkter for investeringer, interesser, konflikter, de er programmæssigt distinkte (ét program er dominerende f.eks. shopping, eller airport), de er ofte typologisk distinkte (deres struktur og arkitektur er klart afgrænselige fra andre enklaver), og de er ofte branded, og de arkitektoniske indgreb er del af dette brand. Endelig er infrastrukturen tilpasset de enkelte enklaver.

Følgende typer af enklaver som kunne indgå i den empiriske analyse: havnetransformationer, forsknings- og medieenklaver, ghettoenklaver, shoppingenklaver, enklaver omkring transportens infrastrukturer, kontorenklaver, lufthavnsenklaver.

Projektet gennemføres som dels komparative analyser af byteorier for at indkredse problemstillingen om PUPs, dels empiriske case-analyser af forskellige enklaver i byen til verificering af eksistensen af PUPs i den grænseløse by.

Delprojekt 4: Den grænseløse by. En multidisciplinær udfordring til bybegrebet i et arkitektonisk urbant perspektiv
Morten Daugaard, Arkitektskolen Aarhus

Projektets formål er at kaste lys over bybegrebets status i en væsentlig del af den aktuelle arkitektoniske og urbane diskurs. Herudover har projektet som sit formål at undersøge og diskutere hvorledes forbindelserne mellem de æstetiske og formmæssige, de geografiske, tekniske og infrastrukturelle samt de økonomiske og organisatoriske kategorier på den ene side og de oplevelsesmæssige og hverdagslivssociologiske aspekter på den anden konkret bliver tænkt og konciperet i nogle udvalgte eksempler.

Følgende 3 aktuelle og centrale udgivelser, der alle samtidigt er præsenteret som udstillingsprojekter, underkastes en sammenlignende undersøgelse og diskussion:

1) Xaveer de Geyter Architects: After-Sprawl - research for the contemporary city. Rotterdam Nai Publishers 2002.
2) MVRDV: The Regionmaker. RheinRuhrCity. Ostfildern-Ruit, Deutschland. Hatje Cantz Verlag 2002.
3) Metápolis: HiperCatalunya: Research territories. Actar Barcelona 2003.

Det afgrænsede undersøgelsesfelt og de anvendte metoder er forskellige i de 3 tilfælde:

• I AfterSprawl kigges på hele det tætte europæiske bybælte fra London til Veneto (Den blå banan) med et anderledes blik end det sædvanlige, idet der fokuseres både på det byggede og det ikke-bebyggede rum.
• I Regionmaker formuleres et regionalt byblik på et afgrænset felt bestående af de byer i Ruhr-distriktet som netop nu er inde i en omfattende omkalfatringsfase med afviklingen af de traditionelle industriområder.
• I Hypercatalunya formuleres der via multidisciplinære tilgange vedrørende geografi og logistik, netværk og systemer samt bosættelser og kulturer et urbant perspektiv for en region i Europa lidt mindre end Danmark i udstrækning men med en lidt større population.